Endelig ramte den mig. Eller, endelig er måske ikke det bedste ord at bruge, for egentlig, er det måske lidt for tidligt. Men, rejsefeberen er over mig. Jeg.kan.ikke.vente.
Som før skrevet ligger jeg med kleenex og ekstra honning i min te, og det har kun givet mig ekstra tid til at ligge og savle over ferie-billeder og lækker mad i udlandet.
Anyways, vores sommer 2014 kommer til at være med vores familier. Vi skal i første omgang med hele Sebastians familie til den skønneste lille by i Tyrkiet, Side. Jeg har aldrig været der før. Faktisk, har jeg på trods af mine mange andre rejser, aldrig været i Tyrkiet. Mine forældre har aldrig været dem, der tog på strand-ferier. I hvert fald ikke med hotel osv. Så det bliver første gang for mig, og jeg er glad for at det er en gammel og hyggelig by, hvor vi kan købe lokale madvarer, krydderier, tørklæder og flotte smykker. Anden sommerferie omgang i år er lidt en surprise. Eller, vi planlægger en uge til Paris med min familie, camperende, midt i Paris. Jeg er så vild med tanken og håber sådan at det lykkedes at få det planlagt! KAN VI REJSE NU????

(Alle billeder i dette indlæg er lånt fra Startours hjemmeside)

Lidt billeder, der definerer mit forårs-humør meget godt i dag, på trods af ondt i halsen. Øv. Hvem fanden gider have det, i April?
Det hjalp til gengæld lidt på det i går, da vi endelig fik bestilt både flybilletter og hotel til New York i efteråret <3 Jeg har det så vildt lige nu, og jeg fatter ikke helt, at vi ikke bare tager afsted på mandag! ELLEvild efter alle de ting, jeg skal købe derovre. Opsparingen er blevet alvorligt spædet til : )
God fredag til alle, der nu måtte læse med!

Jeg har en lille tradition der hedder sig, at jeg hver år til Sebastians fødsesdag, giver jeg ham i gave et par flybilletter til en forlænget weekend et sted, og sidste gang gik turen til Amsterdam, hvor jeg faldt over de her overdådige sneaks i Patta, ved hvad jeg vil kalde et fucking heldigt tilfælde. De havde haft åbent i et par dage og var så godt som rippet for alt de havde fået hjem. Ham bag disken var endda nærmest forpustet af at sælge. Jeg købte dem naturligvis…..og det gjorde Sebastian naturligvis også. Haha. Og eftersom det samme var sket med en mørkeblå bomberjacket noget tid inden, gik vi rundt og var fuldstændigt matchende. Og jeg er sikker på, at folk grinte da de så en på 1.60 gå hånd i hånd med en matchende på 1.90.
Men.. De havde selvfølgelig kun skoen tilbage i et sko-nr for stort til mig, og jeg købte dem naturligvis alligevel, prøvede at overbevise mig selv om at mine strømper bare var for tynde, og måtte til min store skræk indse da vi kom hjem, at de ikke ville blive brugt som de skulle – så skoene er altså solgt og Sebastian peger fingre ad mig hver gang han har sine på. :( Jeg satser stærkt på at finde dem igen, når vi i Oktober drager mod New York Cityyyyy.