Svigermami (og lidt hashimotos)

image-41

 

Forleden kom Sebastian hjem med denne her sindssygt store kurv på nakken. Den er dobbelt så stor i virkeligheden, som på dette billede!
Det var hans mor der havde fikset os en “sidst-på-måneden”-kurv, som hun så fint selv kaldte det i et vedlagt kort. Og den var fyldt med alt det, vi så godt kan lide.
God kaffe, melon, appelsiner, pesto, snackpølser, italiensk pølse, rødvin, special øl, brie, müsli, rugbrød, hvidløgsost, cashewnødder…jeg kunne blive ved med at nævne alle vores skamfulde addictions hun havde lagt i kurven. Og Sebastian har også fået fornøjelsen af det meste, da jeg jo er startet hos vægtvogterne, som noget helt nyt! Det må der opdateres meget mere om snart, når jeg kommer lidt længere i forløbet, men målet er (til alles store overraskelse åbenbart) at smide de 10 kg jeg fik med mig, da jeg begyndte at blive syg og fik konstateret Hashimotos. Er der nogen derude, med Hashimotos el. lign? …Bloggen er nok lidt for ung endnu, jeg spørger igen, når der er gået noget tid. : )

zzZzZzz søndags-dommen

image-43image-40

 

Søndag har altid for mig været den dag, hvor jeg enten har for travlt eller er meeeeeget for afslappet til at affinde mig med at det er den sidste dag i weekenden, sådan en dag, man skal tage stilling til. Egentlig kunne jeg i lang tid, specielt da jeg var yngre, blive helt mut af søndage, fordi det altid virkede som om det var den dag, hvor gaderne nærmest lå øde. Men det har ændret sig, på de seneste måneder. Søndag er en af mine yndlingsdage nu, for det første fordi mange af mine café aftaler ligger der (hæhæ), men også fordi det altid er den dag hvor alle os i huset er hjemme, nærmest hele dagen. Så søndag er som oftest lig med god mad, gode film til vi har firkantede øjne og en gåtur om aftenen. Det lyder sgu så gammelt, men når ens uge ellers er proppet med 6537 aftaler oveni arbejde, bliver der sat pris på den ellers kedelige søndag.
I dag er planerne ellers ikke få, og endda faldet lidt oveni hinanden. Sebastian skal på Betty Nansen og tage billeder, og egentlig skal vi også op på KVL, hvor han også skal tage nogle billeder, men jeg har en kaffe aftale midt på dagen så jeg når desværre kun med til den sidste del af projektet! Og så.. i aften.. skal der handles på nemlig.com. Så er søndagslykken også gjort. Nu skal jeg have lækker omelet og se resten af Pretty Little Liars færdig, nu hvor alle gode serier enten er på standby, eller jeg har set dem alle færdig, må man tage hvad man kan få. Og jeg elsker det. Indholdet er godt nok liiidt sløjt til tider i den serie, men jeg er en sucker for det, når jeg først kommer igen. Specielt om søndagen.

Tom og Jerry

image-21

image

Lørdag morgen, lige som jeg elsker den. I sengen meeget længere end normalt, med tid til lækker morgenmad og god tid til alting (og tid til en lidt for meget morgenmads cravende kat).
Det beskriver min morgen meget godt. Planen i dag må siges at være ret så lidt, men ret så hyggeligt. Sebastian er taget på arbejde og om en times tid skal jeg mødes veninde og gå en laaang tur igennem København. Jeg glæder mig, i det her vejr, selvom jeg har nydt de liggende timer!
I aften, kommer Louise hjem med hele hendes studiegruppe på en slags pubcrawl, hvor Sebastian og jeg gerne skulle stå klar med diverse drinks. Og jeg glæder mig til at se om hun kan stå på begge ben, når de når hertil.
Nu: Øjenbryn, bad, rengøring.